Webudvikling og E-Handel

Rådgivning om programmering af hjemmesider med eller uden E-handel.

For nogle år siden valgte jeg at lade mig pensionere, efter at have solgt min halvdel af et E-handels- og logistikfirma. Jeg ønsker dog at bevare lidt kontakt til arbejdsmarkedet, og tilbyder derfor min hjælp og rådgivning til andre. Jeg har med andre ord mulighed for - i begrænset omfang - at løse opgaver på konsulentbasis på de områder, som jeg har erfaring med.

Jeg kan bidrage med rådgivning og sparring omkring programmering og udvikling på nedenstående emner. Ved opgaver af mindre omfang, kan jeg selv tilbyde at udføre selve den praktiske del af arbejdet. Ved opgaver af større omfang, tilbyder jeg at rådgive og/eller være bindeled til IT-leverandører og Web-bureau, og vil desuden gennem mit netværk kunne henvise kunder med større opgaver til seriøse firmaer, som har den fornødne kompetence og kapacitet til programmeringen, hvis der er behov for det.


• Hjælp til udarbejdelse af, eller ændringer på hjemmeside
• Sparring og rådgivning ved etablering af ny online butik, eller optimering af eksisterende e-handel
• Rådgivning om produktbeskrivelser og fotografering af produkter til hjemmesider
• Hjælp til udvikling af hjemmesider, Online markedsføring, og søgemaskineoptimering
• Rådgivning vedr. overvågning af og forhold til konkurrenter
• Sparring omkring E-handel og hjemmesider generelt
• Bistand ved forhandling af aftaler og specifikation af opgave med IT-leverandør.

Rådgivning vedr. Webudvikling og hjemmesider med E-handel

Arbejdet faktureres til overkommelig timepris eller efter aftale om fast pris. Ring eller mail gerne og forhør helt uforpligtende. Jeg spiller med åbne kort, og påtager mig kun selv opgaver, der matcher såvel min tid som min viden. Og i den sammenhæng vil jeg betegne mig selv som både realistisk, og rimelig ydmyg. Ring på 40590313, eller mail på mail@northline.dk. Eller kontakt mig via formularen Her...

IT-baggrund med programmering:

Jeg er 66 år. Jeg er uddannet som programmør/IT-udvikler og har arbejdet i faget siden 1980. I 2000 etablerede jeg min egen netbutik. I første omgang som fritidsprojekt, men i 2007 stiftede jeg sammen med partnere selskabet Logitrade ApS, for at sikre fuld fokus på e-handel og den bagved liggende logistik. I 2010 opsagde jeg mit job som IT-udvikler og gik, som fortsat partner i firmaet, på fuld tid i Logitrade ApS. Over 90% af firmaets stærkt stigende omsætning har bestået af online handel, og gør det fortsat. Grundet et ønske om arbejdsmæssig nedtrapning besluttede jeg i 2017 at sælge min ejerandel af Logitrade ApS, men var dog ansat i firmaet i yderligere et par år, godt og vel. Shops som Logitrade ApS har drevet, enten som ejer, eller som logistikpartner: Skiwear4u.dk (nu AktivVinter.dk), Skiwear4u.com (engelsk/EU), samt tilsvarende sider i flere andre lande.